Milcotec er din rådgiver, når det drejer sig om køb og salg af brugte malkerobotter.
gerrit damstegt
En god og stabil malkning er guld værd. Det kan Gerrit Damsteegt, Bredebro, skrive under på. Da han skilte sig af med to udslidte malkerobotter og erstattede dem med et brugt Mobistar swing over malkeanlæg, begyndte ydelsen hurtigt at stige.

En god og stabil malkning er guld værd

Sønderjysk mælkeproducent skilte sig af med to udslidte malkerobotter og erstattede dem med et brugt Mobistar malkeanlæg fra Dairy Systems Danmark. Det medførte hurtigt en ydelsesstigning

En god og stabil malkning er guld værd!

Det kan den 30-årige mælkeproducent Gerrit Damsteegt, ”Marinusminde”, Nørre Vollum ved Bredebro, skrive under på.
Han tog i slutningen af marts et brugt 2x12 Mobistar swing over malkeanlæg i brug som erstatning for to malkerobotter.
Det fik på under en måned ydelsen i besætningen på 140 Dansk Holstein køer til at stige med gennemsnitligt to kg mælk pr. ko dagligt. Og ydelsesstigningen ser ud til at fortsætte.

To og en halv time pr. malkning

Det tager nu to og en halv time at malke pr. gang - inklusive klargøring, vask og rengøring af sengebåsene.

Gerrit Damsteegt overtog bedriften i marts 2018. Stalden er fra 2008, og besætningen var siden da blevet malket med to DeLaval malkerobotter.

- Da jeg overtog gården her, viste det sig hurtigt, at malkerobotterne var udslidte. Der var mange driftsforstyrrelser, og de var alt for dyre i vedligehold, siger den unge mælkeproducent. 

- Derfor stod det hurtigt klart for mig, at der skulle ske en ændring omkring malkningen, tilføjer han.

gerrit damstegt
Gerrit Damsteegt valgte at købs-finansiere det brugte Mobistar swing over malkeanlæg. - Jeg fik en fordelagtig købs-finansiering på plads med banken. Den løber over 10 år, hvilket jeg synes er passende til et brugt malkeanlæg, siger han.

Uventet ydelsesstigning

- Mobistar malkeanlægget fungerer helt problemfrit. Jeg havde ikke ventet, at ydelsen ville stige, når vi skiftede fra robot-malkning til to gange konventionel malkning, sådan som det er sket. Ydelsesstigningen må derfor skyldes, at malkningen nu fungerer betydeligt bedre end før, lyder det fra Gerrit Damsteegt. 

- Udover, at ydelsen er steget til nu cirka 10.500 kg EKM pr. årsko, er en håndfuld 3-pattede køer blevet 4-pattede igen, fortæller han. Det brugte Mobistar malkeanlæg fra Dairy Systems Danmark er installeret i et område af stalden, hvor der tidligere var en sygeboks. Derfor skulle der ikke bygges til stalden for at skaffe tilstrækkeligt med plads til malkeanlægget.

Mobistar
- Jeg havde ikke ventet, at ydelsen ville stige, når vi skiftede fra robot-malkning til to gange konventionel malkning, sådan som det er sket. Ydelsesstigningen må derfor skyldes, at malkningen nu fungerer betydeligt bedre end før, konstaterer Gerrit Damsteegt.

Vil producere billigt

- Inden jeg valgte den her løsning, havde jeg overvejet at investere i nye malkerobotter eller en ny malkestald. Når jeg valgte, som jeg gjorde, er det fordi, min strategi er at undgå store investeringer, producere billigt og så ellers se tiden an, forklarer Gerrit Damsteegt. 

- Jeg valgte af få en fast pris på levering, montage/installation, indmalkning og demontage af malkerobotterne. På den måde løb jeg ikke ind i uventede udgifter. I øvrigt tog de malkerobotterne i bytte, fortæller han og tilføjer: 

- De begyndte at demontere malkerobotterne klokken 6 om morgenen, og hen på eftermiddagen kunne vi malke første gang med Mobistar malkeanlægget.

Gerrit Damsteegt - ”Marinusminde”
Samtidig med skiftet af malkesystem har Gerrit Damsteegt også fået bygget om i stalden. Det giver plads til at udvide fra de nuværende 140 køer til 180 køer plus hundyropdræt.

Fint samarbejde med Dairy Systems Danmark

- Samarbejdet med Dairy Systems Danmark i forbindelse med mit skift af malkesystem har fungeret fint, siger Gerrit Damsteegt. Han valgte i øvrigt at købs-finansiere det brugte malkeanlæg.

- Jeg fik en fordelagtig købs-finansiering på plads med banken. Den løber over 10 år, hvilket jeg synes er passende til et brugt malkeanlæg, lyder det fra den sønderjyske mælkeproducent. 

Samtidig med skiftet af malkesystem har han også bygget om i stalden. Det giver plads til at udvide fra de nuværende 140 køer til 180 køer plus hundyropdræt. Gerrit Damsteegt stammer fra Holland. Inden, han overtog ”Marinusminde” sidste år, havde han arbejdet som fodermester i Danmark i fem år.

Gerrit Damsteegt - ”Marinusminde”
Gerrit Damsteegt overtog ”Marinusminde” i marts 2018. Stalden er fra 2008. Hans strategi er at undgå store investeringer, producere billigt og så ellers se tiden an.
Milcotec ApS  ·  Kausager 6, Varnæs  ·  DK-6200 Aabenraa  ·  Tlf. +45 88 44 22 44  ·  CVR-nr. 3105 9658  ·  info@milcotec.com  ·  www.milcotec.com
Milcotec ApS
Kausager 6, Varnæs  ·  DK-6200 Aabenraa
Tlf. +45 20 25 82 60  ·  CVR-nr. 3105 9658
info@milcotec.com  ·  www.milcotec.com
nyheder
Vi støtter Familier med kræftramte børn
Milcotec er sponsor  for Sønderjyske (herrehåndbold & ishockey)